x

KT Tunstall vender tilbage

KT Tunstall vender tilbage

KT Tunstall blev i 2005 nomineret til en Mercury Music Prize for sit debutalbum "Eye To The Telescope", der inden da havde genereret hits som "Suddenly I See" og "Under The Weather".

Sidan da er kommet et akustisk album og et samarbejde med Travis på sangen "Under The Moonlight", der findes på gruppens seneste album.

Men nu er den 32-årige sangskriver klar til at udsende sit andet studiealbum, der har fået titlen "Drastic Fantastic".

Til Reuters fortæller Tunstall at den største udfordring var at få indspillet vokalerne rigtigt.

"Den største ændring for mig var, at på det første album fandt jeg det meget besværligt at indspille vokalerne. Vi lærte denne gang, at jeg faktisk ikke kan synge, hvis jeg ikke spiller samtidig. Jeg lærte mig selv at synge og spille guitar samtidig, så al min frasering og vejrtrækning forsvinder, hvis jeg ikke spiller samtidig. Vi fandt på nogle latterlige idéer, hvor jeg stod på en stige nedenunder og havde hovedet oppe gennem gulvet i vokalboksen, så jeg kunne spille og synge og (producer) Steve (Osborne) kunne få seperation mellem lydene".

"Drastic Fantastic" udsendes 3. september.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA