Nyhed

Justin Bieber vil ikke længere have taget selfies

Det er slut med at tage selfies, meddeler popstjernen sine fans. Hans argument er, at han føler sig som et dyr i zoologisk have.

På sin Instagram-profil skrev Justin Bieber i går aftes, at hans fans ikke længere ser ham som værende et menneske, men kun ønskede, at han skulle stille op til selfies. Det er derfor slut nu, siger han.

”Skulle du komme til at se mig et sted derude, så skal du vide, at jeg ikke længere vil stille op til et billede,” skriver popstjernen. ”Det er kommet så vidt, at folk ikke engang vil sige hej eller genkender mig som et menneske, jeg føler mig som et dyr i zoologisk have”.

For at foregribe en modreaktion fra fans, der har købt billetter til kommende shows tilføjer han, at ikke af den grund skylder sine fans noget.


”Jeg ved, at folk vil blive skuffede, men jeg skylder ikke nogen et billede. Og folk, der siger ’Men jeg har købt dit album’ har fået præcis, hvad de har betalt for, ET ALBUM! Der står ikke med småt nogen steder, at du også får et billede med i købet.

ANNONCE