x

Her er pinsens 11 essentielle koncerter

Her er pinsens 11 essentielle koncerter

Pinsen står for døren, og dermed kan vi igen se frem til en lang weekend med masser af spændende musik over hele landet. Her er pinsedagenes 11 essentielle koncerter.

 TORSDAG DEN 12. MAJ

 

København:
Ebbot Lundberg & The Indigo Children, Loppen (spiller også på Skraaen, Aalborg 13. maj og VoxHall, Aarhus 14. maj)

Den 50-årige svenske sanger, sangskriver og producer Ebbot Lundberg (billedet) er efter mange år som frontfigur for to af de helt store svenske rocknavne, Union Carbide Productions og The Soundtrack of Our Lifes, gået (næsten) solo og er aktuel med sit første soloalbum, ”For Ages To Come”.

 

 

København

Leon Bridges, Amager Bio (få billetter) 

Den unge retro-soulsanger Leon Bridges har ikke set sig tilbage, siden han sidste sommer udgav debutalbummet "Coming Home". Han er blevet sammenlignet med selveste Sam Cooke, og i september beviste han sit værd, da han gav sin første danske koncert i Store Vega.

Bakket op af et seks mand stort band bestående lokale kapaciteter fra hjemstaten Texas (blandt andre halvdelen af gruppen White Denim) lagde Bridges salen ned. GAFFA – der gav debuten samme høje karakter – uddelte fem stjerner og skrev:

"Man måtte hurtigt overgive sig til Bridges' smittende musikalitet, hans skarpe betoninger og fortællende lyrik" og "koncerten svingede i pendulfart mellem dansable grooves og smægtende ballader". Kort sagt lidt for enhver smag, og nu kommer Bridges tilbage.

Fredericia

Choir of Young Believers, Det Bruunske Pakhus (spiller også på Fermaten, Herning 13. maj og Forbrændingen, Albertslund 14. maj)

Det danske band debuterede i 2007 med ep'en "Burn the Flag", og siden da er det ellers bare gået derudad. Det er blevet til mange musikpriser og nomineringer, inden bandet holdt pause fra 2012 til 2014, hvor de igen fandt sammen og var med Depeche Mode på tour som opvarmningsband. I februar 2016 udgav de deres anmelderroste tredje album, "Grasque", med tekster på både engelsk, dansk og græsk.

  

 

  

FREDAG DEN 13. MAJ

København:

Nordic Noise Festival

Festivalen, der hylder rock- og hard-rock-genren, kan i år fejre sin fire års fødselsdag og byder fredag på følgende navne: Mike Tramp, Freddy and the Phantoms, Childrenn, Sea, St. Prostitute, Skullclub, Stonebird og Kickin' Valentina

Trænger du til at sparke sommeren i gang med omgang fee' rock, så kig forbi. Festivalen strækker sig fra fredag den 13. maj til og med lørdag den 14. maj og løber af stablen i Remisen på Østerbro.

 

Offspring Festival

Som navnet antyder, er dette en festival, der hylder upcoming musik. Tivoli giver for femte gang sit bud på, hvem de tror kan få medvind fremover. 

I år kan man blandt andet opleve kunstnere som den engelske soulsanger Kwabs, artrockgruppen Blaue Blume, den københavnske rapduo Ukendt Kunstner samt r&b-duoen Phlake.

Hele ballet foregår fra klokken 16.45 og resten af dagen i Tivoli. 

 

Aarhus

A$AP Nast, Train

Nasty Baby aka A$AP NAST er en del af Harlem-hiphop-kollektivet A$AP Mob, der også rummer A$AP Rocky og A$AP Ferg. I 2012 var A$AP NAST med til at udgive A$AP Mobs første mixtape med titlen "Lords Never Worry". I 2013 udkom debutalbumet "L.O.R.D.", hvor A$AP Nast var frontfiguren på single "Trillmatic" feat. Method Man.

 

LØRDAG DEN 14. MAJ

København:

Chris Cornell, DR Koncerthuset

Den store stemme fra Soundgarden, Audioslave og som solist fik fem GAFFA-stjerner, da han gav koncert i DR Koncerthuset i april. Både den og den første ekstrakoncert var udsolgt, og nu giver Cornell så en sidste ekstrakoncert, hvor der stadig er ledige billetter. Cornell spiller også fredag den 13. maj i Musikkens Hus i Aalborg, men her er der udsolgt.

 

Nordic Noise Festival

Festivalen, der hylder rock- og hard-rock-genren fortsætter lørdag i Remisen på Østerbro med følgende navne: Mustasch, Now or Never, The Treatment, St. Prostitute, Powerplay, Dear Delusion, Black Oak Country og Devil's Gun

Helsingør:

Laurie Anderson, Kulturværftet

Den amerikanske multikunstner Laurie Anderson gæster for anden gang Click Festival i Helsingør. Nummeret "O Superman" fra 1981 blev startskuddet til en lang og spændende karriere med både musik, spoken word, performancekunst, film med mere. Anderson blev blandt andet i 2002 udnævnt til den første artist-in-residence af NASA. 

Har du fået lyst til at opleve det amerikanske multitalent byde på både sange, violinspil og historiefortællinger, kan hun opleves på Click Festival i Helsingør lørdag den 14. maj. 

 

SØNDAG DEN 15. MAJ

København:

Helhorse Releaseparty, Sigurdsgade 39, Nørrebro

Det danske hardrockband er klar med et nyt album, der ganske enkelt hedder "Helhorse". De spiller i genrerne stoner/desert rock, hardcore og klassisk rock. Helhorse udgav sidst et album i 2013 – og fik fire solide GAFFA-stjerner – og er nu klar med opfølgeren. Der er lagt i kakkelovnen til en tung aften på Nørrebro. 

Du kan høre drengene søndag den 15. maj på Sigurdsgade 39, Nørrebro 

 

 

 

 

Aalborg:

Brad Mehldau Trio, Musikkens Hus

Oplev dem fem gange Grammy-nominerede jazzpianist Brad Mehldau i sin mangeårige foretrukne trio bestående af bestående af bassist Larry Grenadier og trommeslageren Jeff Ballard. I et jazzet miks inspireret af Radiohead, Paul Simon, Steve Reich og Philip Glass formår de at skabe en betagende originalitet. 

Trioen har siden 1996 udgivet en serie på fem plader med titlen The Art of the Trio. 

Du kan opleve trioen i Musikkens Hus i Aalborg, søndag den 15. maj 

 

Udsolgte koncerter, som vi ville have anbefalet, hvis de ikke var udsolgt:

  1. maj: Mumford & Sons, Forum
  2. maj: Bryan Ferry, DR Koncerthuset

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA