Nyhed

Se koncertaktuelle Muses flotte nye, tegnede video

Videoen til 'Aftermath' fortæller om krigens gru – men det ender godt

Koncertaktuelle Muse er klar med en ny video til sangen "Aftermath" fra deres seneste album, "Drones" fra juni 2015.

I videoen ser man en soldat forlade sin familie for at besøge en sønderbombet by. Det er selvsagt en trist oplevelse, men det hele ender dog godt – se selv nedenfor.

Muse kan opleves i Forum i København 8. og 9. juni. Første koncert er udsolgt, mens der stadig er billetter til den anden via Ticketmaster.


GAFFAs anmelder Kristian Bach Petersen var begejstret for albummet "Drones", som han tildelte fem stjerner og skrev følgende om: "Det er imponerende udført, helstøbt, og det dystopiske koncept er godt integreret. Dette album bør kunne gentænde gnisten hos de Muse-fans, der er deserteret efter de seneste albums, uden at tabe nye disciple. En virkelig kraftpræstation." Læs hele anmeldelsen her.

 


ANNONCE