x

Arcade Fire til Danmark

Arcade Fire til Danmark

Canadiske Arcade Fire skulle have givet koncert i KB Hallen 25. marts, men på grund af en såkaldt sinus-infektion (også kendt som kæbehulebetændelse), der plagede frontmand Win Butler, blev koncerten aflyst.

Bandet har senere gæstet Roskilde Festival, men nu er der godt nyt til folk, der foretrækker at se gruppen under et solidt tag.

Gruppen vender nemlig tilbage til Danmark til november for at give en koncert i KB Hallen, hvor de vil byde på materiale fra de to fremragende plader "Funeral" og "Neon Bible".

Forsalget til koncerten i KB Hallen 7. november starter mandag 6. august via billetlugen.dk samt i Fona-butikker landet over.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA