x

Guide: Ugens bedste sange

Guide: Ugens bedste sange

Sommeren står skælmsk på lur i midten af denne maj. Den kan dog godt være svær at få øje på denne søndag den 15., hvor regnen og lidt koldere temperatur har sit greb om landet.

Kan du nu ikke komme ud i det grønne græs, under solens velgørende stråler, kan du i stedet nyde regndråbernes lette anslag på vinduet og lade GAFFA guide dig til ugens bedste sange. Du kan høre dem i Spotify her forneden.

I denne uge har vi nyt fra legender og sommerklare hits fra nogle af nutidens største kunstnere.

har meldt sig i kampen for at sparke sommeren ordentligt i gang. Det gør hun selvfølgelig ved at være aktuel med en splinterny single, "Final Song".

"Sangen handler om at forbinde sig med sin indre styrke og er en popsang med kant," fortalte MØ til BBC Radio 1-vært Annie Mac, da singlen havde verdenspremiere i hendes program i torsdags.

Nummeret er skrevet og indspillet i Los Angeles og produceret i samarbejde med MNEK, der blandt andet har arbejdet sammen med Beyoncé og Zara Larsson. Nu venter vi bare spændt på hendes opfølger til debutalbummet "No Mythologies to Follow" fra 2014.

The Stone Roses blev gendannet i 2012, men der skulle gå fire år mere, før de var klar til at servere ny musik for verden. "All For One" er de første friske toner fra den britiske kvartets i 22 år. Sidst de var aktuelle, var nemlig helt tilbage til 1994, hvor Manchester-drengene udgav deres andet album, "Second Coming". I hjemlandet er begejstringen stor over, at Ian Brown, John Squire, Mani og Reni er tilbage, og forventningerne til det kommende tredje album er skruet helt i vejret.

En legende er også på spil. Eric Clapton mærker atter den blå blues i sine årer og er aktuel med et nyt album, "I Still Do". Albummet er indspillet i samarbejde med produceren Glyn Johns, som tidligere har arbejdet med navne som The Rolling Stones, Eagles, Led Zeppelin og The Who. Slowhand har tidligere haft stor succes med sine cover-versioner af nu afdøde J.J. Cales mesterlige sange, og på det nye album har han indspillet to uudgivne Cale-sange med tilladelse fra dennes enke.

På albummet optræder også en navngiven L'Angelo Mysterioso. Det satte tidligere på året gang i spekulationer om, hvorvidt den afdøde Beatle George Harrison også medvirkede på albummet i form af gamle studie-outtakes. Det har Clapton og hans management siden afvist, og Clapton vil ikke afsløre, hvem der er krediteret som den mystiske L'Angelo.

Hør de tre ovenstående og mange flere - såsom Vild $mith, Radiohead, Rick Astley og Jacob Bellens - i Spotify her:

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA