x

Video: Pernille Rosendahl fortæller om tilblivelsen af sit nyeste album

Video: Pernille Rosendahl fortæller om tilblivelsen af sit nyeste album

Den danske sangerinde og sangskriver Pernille Rosendahl, kendt fra blandt andet Swan Lee og The Storm, er aktuel med sit første, yderst personlige soloalbum, “Dark Bird”, der udkom i starten af april i år. På dette album har hun arbejdet sammen med produceren Søren Vestergaard og den faste Frank Ocean-kollaboratør og Grammy-vinder Jeff Ellis. De tre fortæller i et videointerview med Hi-Fi Scenen om albummets tilblivelse og om at sigte efter det uperfekte. Se videoen nedenfor.

”Det, jeg gerne ville med det her album, var at fange den følelse af, hvor jeg var i alle de ting, jeg havde oplevet i løbet af de sidste fire år. Det er en mørk verden lige nu, og jeg ville lave et mørkt album. Jeg ville ikke have, at det skulle være perfekt, eller at det skulle lyde perfekt eller smukt. Jeg ville lave noget med masser af revner i,” fortæller Pernille Rosendahl.

Interviewet er optaget inden Hi-Fi Scenens arrangement på Salon K i København, hvor Pernille Rosendahl løftede sløret for albummet, der på daværende tidspunkt endnu ikke var færdiggjort.

Da albummet udkom i starten af april, fik det fire stjerner af GAFFAs anmelder Jan Opstrup Poulsen, der blandt andet skrev at ”der er noget næsten selvudslettende over albummet, hvor sangene har en tendens til at forsvinde ind i sig selv. Lytningen af “Dark Bird” kræver med andre ord den rette blå søndagsstemning”. Læs hele anmeldelsen her.

Se interviewet med Pernille Rosendahl og hendes samarbejdspartnere her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA