x

Se og hør Eloqs remix af sin mor Søs Fenger og Nordstrøm

Se og hør Eloqs remix af sin mor Søs Fenger og Nordstrøm

I sidste måned vakte det en vis opsigt, blandt andet på sociale medier, at Søs Fenger, med et glimt i øjet, lagde offentligt pres på sin søn, August Fenger, bedre kendt som produceren Eloq, for at få ham til at remixe et nummer med sig.

Søs Fengers argument var det uimodsigelige: "Jeg har født dig!"

Nu er Eloqs remix så klar. Det er et remix af Fenger//Nordstrøm-sangen "Hjertet slår altid igen". Du kan se videoen og høre remixet nedenfor, og Eloq har sat sit tydelige præg på nummeret. Hvor tydeligt kan du høre ved at sammenligne med originalen, som du også kan høre.

"Hjertet slår altid igen" stammer fra Fenger//Nordstrøms debutalbum "Gnister", der udkom i oktober 2015. Et samarbejde mellem Søs Fenger og elektropopduoen Nordstrøm, der især er kendt for 2006-hittet "Berlin".

Eloq har blandt andet gjort sig bemærket med sine produktioner for navne som Kidd, TopGunn og Klumben, ligesom han udgør en tredjedel af dj-trioen Av Av Av.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA