x

Ekstrakoncert med The National

Ekstrakoncert med The National

Billede: Abbey Drucker

De amerikanske americana-mørkemænd i The National har vind i sejlene i Danmark for tiden. Deres oprindelige koncert i Lille Vega 30. november blev hurtigt udsolgt og derfor flyttet til det større Amager Bio. Også dén koncert blev hurtigt udsolgt, og der er nu derfor arrangeret en ekstrakoncert. Nærmere betegnet i Store Vega den 3. december.

The National har udgivet fire meget roste plader med Matt Berningers dybe croonerrøst i et lydbillede, der både trækker på americana og guitarrock i ånden fra andre mørkemænd som Leonard Cohen, Johnny Cash, Mark Eitzel (American Music Club), Joy Division og Interpol.

The Nationals seneste to album, senest "Boxer" fra i år, har begge fået seks ud af seks stjerner i GAFFA, og også deres koncert på Loppen i december 2005 fik seks stjerner, mens deres optræden på dette års Roskilde Festival dog måtte ”nøjes” med fire stjerner – men det er jo heller ikke helt skidt.

Billetsalget til den nye koncert begynder lørdag den 4. august på Billetnet.

The Nationals hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA