Sangerinden er aktuel med videoen til sin seneste single In Common
Alicia Keys er på vej med et nyt album, det sjette af slagsen. Albummet, der forventes at udkomme til sommer, kommer til at indeholde hendes seneste udspil, singlen ”In Common”, der udkom i starten af maj. Hendes seneste album ”Girl On Fire” udkom i 2012.
Videoen til den nye single er netop blevet offentliggjort. I den sort/hvide video ser man Keys synge fra en brandtrappe. Her får hun løbende selskab af dansere, der i takt med, at sangen skrider frem, omfavner hinanden, mens de afspejler sangens budskab:
”Denne video handler om at hylde vores individualitet og hvordan det brilliante i vores unikhed, magien i det hele, er i kernen, vi er alle ens. Vi vil de samme ting. Vi vil alle opleve kærligheden, friheden til at være den sande udgave af os selv, at elske dem vi har lyst til og at blive accepteret og hyldet for alle vores nuancer og den ufuldkommenhed, der gør os til dem, vi er”, udtaler Alicia Keys.
Se videoen til ”In Common” her: