x

Se ny video fra Telestjernen med Allan Olsen som gæsteoptrædende

Se ny video fra Telestjernen med Allan Olsen som gæsteoptrædende

Den aarhusianske sanger, sangskriver og skolelærer Telestjernen er klar med ny video til nummeret ”På Lærerværelset” fra albummet ”Folkeskoletider”, der udkommer i dag. 

Sangen, der omhandler stereotyperne i folkeskolen, sætter fokus på de problemstillinger, man oplever i folkeskolen med den store forskel, der er blandt børnene afhængigt af, hvilken baggrund de kommer fra, og de pressede vilkår lærerne bliver mødt af. Det hele er gjort med et glimt i øjet, og selve videoen, der er lavet af Danley Rubrix, ligner – nok ganske bevidst – noget, der kunne være produceret af en 7. klasse.

I videoen optræder Allan Olsen med et par vers som bugtalerdukke på det store lærred og som masseproduceret maske. 

Telestjernen aka Rasmus Mørup Johansen har indtil for ganske nylig arbejdet som skolelærer, men er uddannet filmproducer og driver et lille filmselskab (Gorillafilm.dk), hvor der i ny og næ produceres en musikvideo. 

GAFFAs anmelder Espen Stunk har i øvrigt netop tildelt albummet "Folkeskoletider" fire stjerner og dommen "en sangcyklus, som må siges at cementere Telestjernens status som både stærk og stærkt overset dansk (rock)sangskriver." Læs hele anmeldelsen her.

Se den nye video her:

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA