Nyhed

Adele skriver rekordstor kontrakt med Sony Music

Skiftet fra pladeselskabet XL Recordings til Sony giver Adele den største pladekontrakt for en britisk musiker nogensinde

Den storsælgende sangerinde Adele har ifølge The Guardian underskrevet en rekordstor kontrakt med pladeselskabet Sony Music.

Multi-album-kontrakten, Adele netop har indgået med Sony Music skriver sig med sine 90 millioner pund (cirka 864 millioner kroner) ind i den britiske musikhistorie som den højest største hidtil for en britisk kunstner.

Den 28-årige singer-songwriter, der i 2015 kunne kalde sig for den bedst sælgende kunstner i verden, skrev som 19-årig kontrakt med det forholdsvis lille selskab XL Recordings. Kontrakten, der netop er udløbet, bliver erstattet af Sony Musics.


Læs også: Adele er allerede årets mest solgte

Hendes estimererede værdi er allerede vurderet til 85 millioner pund, da hun har genereret ekstraordinære beløb fra sit albumsalg, inklusive 35 millioner pund i salg fra hendes seneste album ”25”, der allerede har solgt 19 millioner eksemplarer siden udgivelsen i november 2015 (albummet findes heller ikke på streamingtjenesterne). 

Læs også: Anmeldelse: Adele - 25  


Sony-aftalen blev forhandlet af Adeles manager, Jonathan Watkins, lige før jul, men indtil nu har aftalens værdi været holdt hemmelig. Hverken Sony, XL Recordings eller Adeles manager har ønsket at komme med en udtale i forbindelse med aftalen, men Tim Ingham, kommentator og stifter af Music Business Worldwide, mener, at det er det perfekte tidspunkt for Adele at rykke videre til et af de helt store pladeselskaber:

”Indtil nu har Adele fået frihed til at blive den blockbuster-kunstner hun er, men på hendes egne præmisser hos et pladeselskab, der anerkendte og plejede hendes talenter” siger Ingham til The Guardian. ”Hun er nu så etableret i musikken og ved præcis, hvad hun vil, og det kan ingen ændre på – hvilket gør tiden for at flytte til et stort pladeselskab perfekt.”

Adele er den rigeste britiske kvindelige sanger til dato.


 

ANNONCE