x

Stadig billetter til Skanderborg Festival

Stadig billetter til Skanderborg Festival

Tendensen i de senere år har helt entydigt været, at Skanderborg Festival allerede i løbet af foråret kan melde alt udsolgt. Men hvor udviklingen sidste år kulminerede i et ualmindeligt effektivt forsalg, er sagen en ganske anden i år.

Således kan det konstateres, at festivalen blot få dage inden ”kick off” endnu ligger inde med et par endog anselige bunker billetter. Hér en lille oversigt over de resterende billetter i skrivende stund:

Partoutbillet – 689 stk. tilbage.
Torsdagsbillet – 92 stk. tilbage.
Søndagsbillet – 1345 stk. tilbage.

Hertil kommer børne-partoutbilletterne, der sælges i et ubegrænset omfang, men som byder barnet at være ifølge med en voksen.

Hovednavnene på årets Skanderborg Festival er i øvrigt Peter Gabriel, Snoop Dogg, Amy Winehouse, Razorlight, Sinéad O’Connor, Gavin DeGraw, Within Temptation, Status Quo og Nephew.

Danmarks Smukkeste Festival løber af stablen fra onsdag den 8. august til søndag den 12. august.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA