x

Joy Division-sangers hjem til salg

Joy Division-sangers hjem til salg

Huset, hvor Ian Curtis, forsanger i den legendariske engelske post-punk-gruppe Joy Division, hængte sig i maj 1980, er sat til salg. Det relativt beskedne hus beliggende i Macclesfield i England, er vurderet til 65.000 pund - ca. 780.000 kr. - og beskrives af ejendomsmægleren - der ikke nævner noget om husets fortid - som "ideelt for førstegangskøbere".

Joy Division blev et kultnavn omkring 1980 med deres dybt melankolske rock og udgav de to klassiske album "Unknown Pleasures" (1979) og "Closer" (1980). Efter Curtis’ selvmord er der kommet en stribe opsamlinger, og Joy Division blev transformeret til de betydeligt mere poppede New Order.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA