x

Copenhell melder udsolgt – for første gang

Copenhell melder udsolgt – for første gang

Efter det bedste billetsalg nogensinde kan Copenhell melde udsolgt af partoutbilletter for første gang i festivalens syvårige historie. Et begrænset antal torsdags- og fredagsbilletter kan dog stadig købes.

Med Black Sabbath (der er på afskedsturné), Scorpions, Megadeth, King Diamond og Alice Cooper øverst på plakaten og mere end 35 øvrige hårde bands bliver COPENHELL 2016 et tilløbsstykke som aldrig før. Omkring 20.000 har købt billet til festivalen ved den monumentale gamle maskinhal på B&W-pladsen på Refshaleøen.

"Det er simpelthen en milepæl for os at kunne melde udsolgt for første gang i Copenhells historie. Vi glæder os som ind i helvede til at byde verdens bedste publikum indenfor om få uger. Vi er klar som aldrig før til at tage imod flere rock- og metalhoveder end nogensinde før,” siger Jeppe Nissen, chef for Copenhell.

Det rekordstore publikum kan fra 23. til 25. juni se frem til en mørk og metallisk festivaloplevelse med 41 tunge bands, destruktion i Smadreland, metal-karaoke i Biergarten, sankthansbål, mjød og økser, hellstegt pattegris og masser af ild.   

Der er stadig få endagsbilletter til henholdsvis torsdag og fredag. Billetterne kan købes på Ticketmaster.dk

Læs meget mere om bands, siteshows og andre vilde indslag på festivalen på Copenhell.dkfacebook.com/copenhell eller i Copenhells app.

 

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA