Til september er der nyt fra Cave og de andre, og som sædvanlig gør Cave det på sin egen måde
Den 8. september i år er der nyt album fra Nick Cave & The Bad Seeds, men udgivelsen sker ikke på helt sædvanlig vis.
Nick Cave har tidligere gået utraditionelle veje, for eksempel ved at udgive en bog med sine noter skrevet på brækposer i fly, og denne gang er ingen undtagelse. Albummet vil blive udgivet sammen med en film, der knytter sig dertil, og i modsætning til den traditionelle album-release vil der ikke blive frigivet nogle numre til medierne eller som singler før tid. Det er altså første gang for alle, når albummet udkommer til september, skriver Consequence of Sound.
I filmen vil der være sort/hvid-, farve- og 3D-optagelser, der alt sammen skal være med til at forstærke den mystiske nye plade.
Der er endnu ikke offentliggjort en titel på albummet, der bliver en efterfølger til ”Push the Sky Away” fra 2013.
Her kan du høre "We No Who U R" fra albummet "Push the Sky Away":