Nyhed

Ariana Grande øverste nyhed på albumhitlisten

"Dangerous Woman" har en fin placering på ugens hitliste

Det er onsdag og dermed tid for offentliggørelsen af Danmarks officielle hitlister.

Albumhitlisten toppes igen i denne uge af Drakes "Views" foran Lukas Grahams "Lukas Graham (Blue Album)" og Justin Biebers "Purpose".

Højeste nyhed på albumhitlisten er Ariana Grande, der går ind på en sjetteplads med "Dangerous Woman", mens Kent er nye som nummer 13 med deres afskedsalbum "Då Som Nu För Alltid". Bob Dylan debuterer som nummer 19 med coverpladen "Fallen Angels", Page Four går ind på en 21. plads med ep'en "Page Four", Eric Clapton er ny som nummer 31 med "I Still Do", Johnny Hansen er ny på en 34. plads med "My Favorite Country Songs 2", og sidste nyhed i top 40 er Meghan Trainor, der debuterer som nummer 39 med "Thank You".


Tracklisten toppes atter af Blak og "Nede Mette" foran Justin Timberlake og "Can't Stop the Feeling" og Drake featuring Wizkid og Kyla med "One Dance".

Højeste nyhed på tracklisten er Madden featuring 6AM og "Golden Light", der er ny som nummer 32 lige foran Timeflies og "Once in a While" på 33. pladsen.

Vinylhitlisten toppes af en nyhed, Love Shops "Anti" fra 2001, der nu er genudgivet på vinyl, foran to andre nyheder, opsamlingen "Tabu Recz", en genudgivelse fra 2000 med blandt andre Suspekt, Clemens og L.O.C., og Bob Dylans "Fallen Angels".


Mest spillede nummer på de danske radioer er Justin Timberlakes "Can't Stop the Feeling" foran Christopher featuring Bekuh Boom og "I Won't Let You Down" og DNCE's "Cake by the Ocean". 

Se alle ugens hitlister her

Hør titelnummeret fra Ariana Grandes "Dangerous Woman":

ANNONCE