Nyhed

Troy Ave rapper sin version af skyderierne i New York på lydfil

Lydfilen indeholder freestyle-rap og udtalelser om de fatale skyderier. Alt sammen optaget på en telefon i fængslet.

Troy Ave beretter på lydfilen ”Free Troy Ave”, der er optaget på fængslets telefon, om sin version af de fatale skyderier, der fandt sted på Irving Plaza i New York sidst i maj. Han hævder fortsat at være uskyldig.

I sidste uge var Ave for retten, hvor han fastholdt sin uskyld. Det var på trods af, at der blev fundet et skydevåben, der matchede det våben, som skød og dræbte Troy Aves ven og bodyguard Ronald ’Edgar’ McPhatter. Våbnet blev fundet i et hemmeligt rum i bilen, der efter skyderierne kørte den sårede Troy Ave på skadestuen.

Læs også: Nye bevismaterialer, der knytter Troy Ave til drabet under T.I.-koncert er fundet


Aves forespørgel om løsladelse mod kaution på 50.000 dollar blev afvist af dommeren, selvom han ikke tidligere er straffet.

Læs også: Troy Ave nægter sig skyldig i sagen om skyderierne under T.I.-show

Lydfilen ”Free Troy Ave” er delt op i tre sektioner: ”Intro”, ”Interlude” og ”Outro”.


Under ”Introen” omtaler Ave den overvågningsvideo, der har fanget ham skyde løs inde på spillestedet: ”Pussy nigga forsøgte at myrde mig / jeg tog pistolen og byttede vores roller som en ægte G,” rapper Ave løs. 

I ”Interluden” taler Troy Ave om McPhatter, der afgik ved døden under urolighederne. Han indrømmer: ”Jeg mistede min bedste ven, og det sørgelige ved det er, at jeg ikke vidste, han var min bedste ven, indtil jeg mistede ham. Det pis gør mere ondt end de kugler, jeg blev ramt med.”

”Outroen” bruger Troy Ave på at takke dem, der støtter og bakker ham op. Han taler også om at forblive stærk i kølvandet på skyderierne.


Der mangler stadig at blive fastsat en dato for den endelige retssag. 

Her kan du høre lydfilen:


ANNONCE