x

Video: Se MØ kæle med slange og være flyvende i ørken

Video: Se MØ kæle med slange og være flyvende i ørken

MØ har netop holdt verdenspremiere på videoen til sin nye single "Final Song", der udkom 13. maj og er første nye sang fra MØ siden "Kamikaze" fra oktober 2015. Se videoen nedenfor, hvor MØ bogstaveligste forstand er flyvende i en ørken og kæler med en slange.

– Sangen handler om at forbinde sig med sin indre styrke og er en popsang med kant, fortalte MØ dengang til BBC Radio 1-værten Annie Mac. Nummeret er skrevet og indspillet i Los Angeles og produceret i samarbejde med MNEK, der blandt andet har arbejdet sammen med Beyoncé og Zara Larsson.

MØ forventer at udgive sit andet album senere i år, opfølgeren til 2014's "No Mythologies to Follow". Herhjemme kan hun opleves på Roskilde Festivals Orange Scene lørdag den 2. juli – hvor der er udsolgt af både partout- og endagsbilletter – og i Forum 28. oktober, hvor der stadig er ledige billetter.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA