x

Beth Hart topper hitlisten

Beth Hart topper hitlisten

Det er bestemt ikke nogen overdrivelse at sige, at amerikanske Beth Hart er utrolig populær herhjemme. Hun har med stor succes spillet masser af koncerter her i landet og senest kom hun med hele vejen rundt i landet sammen med navne som TV-2 og Nephew til Grøn Koncert.

Nu kan hun så tilføje en førsteplads på den danske album hitliste til rækken af triumfer, da albummet "37 Days" er gået direkte ind som nummer et på hitlisten.

Det får hun som bekendt mulighed for at fejre med en koncert i dag på dette års udgave af Danmarks Smukkeste Festival, hvor hun træder til i stedet for Amy Winehouse.

Udover Beth Harts indtog på førstepladsen er der ikke de store udsving på denne uges hitliste.

Korn går ind som en nyhed på tyvendepladsen, og På Slaget 12 går ind som nummer 27 med "Let's Dance Collection".


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA