x

Eminem sagsøger Apple

Eminem sagsøger Apple

Eminems musikforlag sagsøger Apple Computer for et flercifret millionbeløb – i dollars vel at mærke.

Baggrunden er, at rapperens forlag Eight Mile Style LLC og copyrightselskabet Martin Affiliated LLC har bedt Apple om ikke at sælge Eminems musik via iTunes – noget, kun pladeselskabet Universal har givet lov til.

En ekspert mener, at hvis et download ellers betragtes som en form for licensiering, så skal indtægten deles ligeligt mellem pladeselskab og komponist. Sådan som det forholder sig i dag, udgør kunstnerens andel i omegnen af 10 procent i en typisk kontrakt med et pladeselskab.

Det vurderes, at den aktuelle sag mellem Eminem og Apple blot er starten på en lang række fremtidige sager, hvor ophavsmænd gør krav på større andele af det voksende downloadmarked.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA