x

Christopher og Stine Bramsen skal lægge stemmer til animationsfilmen Trolls

Christopher og Stine Bramsen skal lægge stemmer til animationsfilmen Trolls

I efterårsferien kan du høre de to succesfulde sangere Christopher og Stine Bramsen synge duet i den nye film fra DreamWorks, Trolls.

Den originalt amerikanske film har Justin Timberlake som en af hovedfigurerne i filmen, men ikke nok med det, så er det også Timberlake selv, der har produceret al musikken til Trolls. Hans seneste single ”Can’t Stop the Feeling”, som er titelnummeret til filmen, ser ud til at blive et sommerens helt store hit.

Trolls får dansk biografpremiere den 13. oktober – lige op til skolernes efterårsferie.

Stine Bramsen skal lægge stemme til filmens hovedkarakter – den altid positive og festgalde trold Poppy, mens Christopher skal levendegøre Poppys modstykke – den skeptiske og gnavne trold Kvist.

Hvis man synes, at de små trolde med den imponerende hårpragt virker bekendte, så er det ikke uden grund. "Trolls" er nemlig baseret på de danske Gjøl-trolde eller Lykketrolde, som de også kaldes, som mange sikkert genkender fra deres barndom. De ikoniske bar-numsede danske trolde fangede for et par år siden filmselskabet DreamWorks’ interesse, og til efterårsferien kan de så ses i en animeret version på det store lærred.

Her kan du høre Justin Timberlakes "Can't Stop the Feeling": 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA