Nyhed

Joycehotel opløst

Bandet er gået i opløsning, og danske såvel som udenlandske koncerter bliver aflyst

GAFFA-redaktionen har netop modtaget en email fra bassist i Joycehotel, Jacob Clemmensen, der kan informere om, at den danske gruppe ikke eksisterer længere.

"Vi er ked af at skulle meddele, at Joycehotel er gået i opløsning. Den kommende tour i Tyskland aflyses, samt de planlagte koncerter i Danmark. Joycehotel nåede at udgive to albums herhjemme, og det seneste "Limits" blev i juli 2007 udgivet i 16 lande. Grunden til, at bandet stopper, vil forblive en privat sag mellem de tidligere medlemmer".

Der er ingen meldinger om, hvorvidt bandets medlemmer har tænkt sig at fortsætte som musikere i andre sammenhænge.


ANNONCE