x

Jimmy Eat World klar med nyt album

Jimmy Eat World klar med nyt album

Den amerikanske kvartet Jimmy Eat World lavede emo, før den slags blev synonym med eyeliner og teatralske musikvideoer, og nu vender de tilbage med deres sjette album.

Albummet har fået titlen "Chase The Light" og er en opfølger til albummet fra "Futures", hvis efterfølgende turné bragte dem forbi Orange Scene året efter.

Hvorvidt gruppen vender tilbage til Danmark i forbindelse med denne plade, er endnu uvist. Men sikkert er det, at første single hedder "Big Casino" og udsendes i slutningen af august.

"Chase The Light" udsendes 16. oktober.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA