Nyhed

Band of Horses tilbage til Danmark

Ben Bridwell & Co. giver dansk koncert til foråret

Band of Horses, der besøgte Tinderbox Festival i torsdags, giver koncert i DR Koncerthuset, Koncertsalen lørdag den 4. marts

Forsalget starter fredag den 1. juli kl. 09:00 via Billetlugen

Gruppen er aktuel med deres femte studiealbum, "Why Are You OK", som GAFFAs anmelder Pelle Sonne Lohmann tildelte fire stjerner og blandt andet skrev følgende om:

"Overordnet er alt ved det gamle – Band Of Horses kreerer varme sange svøbt i frodige lydlandskaber, som gør absolut ingen fortræd, men tværtimod er dybt behagelig lytning renset for knaster, men spækket med harmonisk vellyd. Der er på samme tid saft og kraft og en sårbar skrøbelighed over bandets univers, som man dårligt kan andet end at falde for – succesen giver mening."


Læs hele anmeldelsen her

Som et lille scoop havde vi i øvrigt fået Band of Horses til at give et akustisk nummer i GAFFAs campingvogn torsdag klokken 16.30. Gruppen spillede deres aktuelle single "Casual Parties" – se en optagelse hos TV2 Fyn.

Varm op med videoen til "Casual Parties:

 


 


ANNONCE