Nyhed

Catatonia fortsætter uden Cerys

De tilbageværende medlemmer fortsætter under nyt navn

Den walisiske gruppe Catatonia gik i opløsning i efteråret, men nu vil alle medlemmer undtagen forsanger Cerys Matthews fortsætte sammen under et nyt navn, skriver nme.com.

Gruppen stoppede kort efter udgivelsen af sit fjerde album "Paper Scissors Stone", dels pga. dets ret dårlige modtagelse, dels pga. Cerys Matthews’ indlæggelse for udmattelse.


De øvrige medlemmer i gruppen har dog fortsat med at spille og skrive sammen og vil snart gå i studiet for at indspille nyt materiale. Det bliver dog formodentlig ikke udgivet under Catatonia-navnet.


ANNONCE