x

Clean Bandit kommer til København

Clean Bandit kommer til København

Hvis man har hørt radio siden 2014, så er man helt sikkert bekendt med Clean Bandits musik - nærmere bestemt deres mega-hit "Rather Be". Sangen har rundet knap en halv milliard streams på Spotify og vandt blandt andet en Grammy for bedste dance-indspilning samt lå nummer 1 i fire uger i træk på den engelske single hitliste.

Gruppens fusion af up-beat elektronisk musik blandet med pop og klassisk, har dannet rammen om adskillige smittende numre og lige nu er de aktuelle med sangen "Tears", der er gæstet af Louisa Johnson, som vandt det britiske X Factor i 2015.

De forventes at udgive deres nye album senere på året og rygter om features fra adskillige prominente kunstnere såsom Labrinth, Natasha Bedingfield og Sean Paul svirrer.

Clean Bandit optrådte for første gang i København tilbage i 2014 - et besøg der endte med at blive rykket fra Ideal Bar til Lille Vega grundet høj efterspørgsel - med andre ord - chancerne er gode for, at der bliver spillet op til en dansefest når de gæster Pumpehuset til oktober. 

Koncerten kommer til at foregå i Pumpehuset den 12. oktober. Billetter bliver salg til salg via Ticketmaster onsdag den 20. juli klokken 10.

Hør eller genhør deres hit "Rather Be" her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA