x

Spændende program på Amsterdam Dance Event

Spændende program på Amsterdam Dance Event

Så er de første hundrede navne til den store elektronika-festival Amsterdam Dance Event blevet annonceret, og det er som sædvanlig en flot og blandet omgang. I flæng kan nævnes Roisin Murphy, Dominik Eulberg, Extrawelt, Groove Armada, Jochen Paap, Todd Terry, Hardsoul, Petter, Arthur Baker og masser af andre.

Det bliver en hård weekend 18.-20. oktober, hvor festivalen fordeler sig over 30 af byens klubber. Men det er ikke kun klub-aftenerne, der er grund til at tage af sted til. Om dagen er en stor del af branchen samlet for at mingle, møde, handle og ikke mindst diskutere, hvor den elektroniske musik er på vej hen. Og der er tradition for, at de har fingeren på pulsen. Altid udfordrende, spændende og lærerigt.

Det er en festival garanteret fri for telte, mudder og rock, og så man selv afgøre, om det er plusser eller minuser. Vanen tro tager GAFFA i hvert fald af sted, så hold ekstra øje med GAFFA.dk i dagene 18.-20. oktober.


ADE's hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA