x

Video: Sigur Rós viser 24 timers 360 graders køretur Island rundt

Video: Sigur Rós viser 24 timers 360 graders køretur Island rundt

Sidste måned annoncerede den islandske gruppe Sigur Rós et lidt anderledes projekt. Et projekt, hvori de kører Island rundt via Route – en vej, der sløjfer rundt om landet, imens de livestreamer hele oplevelsen til en forlænget version af deres nye single "Óveður".

Video-projektet er ifølge gruppen selv et modsvar på det øjeblikkelige tilfredsstillelsessamfund, vi lever i, og dette modsvar "sker i rigtig tid og rigtig langsomt". Nu er deres 24 timers "slow-tv"-begivenhed blevet gjort tilgængelig på YouTube 360, som lader brugeren skabe sin egen oplevelse ved selv at være i stand til at vælge, hvorhen videoen peger. 

Sigur Rós har gennem deres hjemmeside startet en konkurrence, hvor fans kan vinde limited-edition, signerede Google Cardboard headsets, der kan bruges til yderligere at forbedre 360 graders videooplevelsen. Man kan deltage i konkurrencen nu via deres hjemmeside

Det islandske band tog for nylig GAFFA anmelder Simon Nielsen med storm, da de optrådte på dette års Northside Festival og fik fuldt hus i form af seks stjerner. Læs hans anmeldelse her.

Se den officielle video for "Óveður" lige her samt deres YouTube 360 projekt nedenfor.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA