Nyhed

The Cure udskyder turné

Bandet vil fokusere på at færdiggøre deres kommende dobbeltalbum

The Cure havde planlagt at turnere i USA i september og oktober, men de datoer flyttes nu ifølge bandets officielle webside til april og maj 2008.

Grunden er, at bandet gerne vil have færdiggjort deres kommende dobbeltalbum, hvis udgivelsesdato allerede er blevet udskudt med omkring et år.

Planen skulle nu være, at udsende albummet i foråret 2008, og for at det kan lade sig gøre, bliver bandet altså nødt til at bruge mere tid i studiet for at færdiggøre de sidste ting.


Robert Smith har tidligere udtalt, at det kommende album formodentlig vil udkomme i to versioner. Som et dobbeltalbum mikset af ham selv, og som en enkelt cd med numre udvalgt af pladeselskabet og mikset af en anden.

Der er fortsat intet nyt om europæiske turnédatoer.

ANNONCE