Sponsoreret indhold: Nutidens Don Juan er kvinde og kan synge

Don Juan er navnet på den berygtede kvindebedårer, men det er også titlen på det nye teaterstykke, som kan ses på Slotsgården i Odense. Stykket har premiere i aften fredag den 22. juli klokken 19.00.

Noget utraditionelt er det en kvinde, der har fået rollen som Don Juan. Denne kvinde hedder Iza Mortag Freund og har en lang fortid med inden for det kunstneriske. Både musikalsk som frontkvinde i duoen The Echo Vamper og senere som uddannet skuespiller. Hun har efterhånden markeret sig i størstedelen af Europa, og snart er hun også aktuel i en svensk spillefilm.

GAFFA fik en snak med Iza Mortag om, hvordan den musikalske karriere pludselig har ført til en hovedrolle i et teaterstykke.

Du har tidligere spillet musik. Du var blandt andet frontkvinde i The Echo Vamper. Hvordan kan det være, du skiftede fra musik til teater?

– Man kan sige, at siden jeg var meget ung, har mine interesser gået lige fra det musikalske og det teatralske til det performative. Jeg har spillet musik, siden jeg var meget ung, men er faktisk uddannet som skuespiller, på Den Danske Scenekunstskole i Aarhus. Det var under denne uddannelse, at jeg besluttede mig for også at skabe et musikalsk udtryk. Jeg var lidt frustreret over, at man skulle arbejde ud fra nogle forståelser, hvor jeg følte mig begrænset kunstnerisk.

– Jeg fik efterfølgende en stemmeoperation, hvor jeg ikke måtte bruge min stemme i et halvt år. Jeg skulle lære at bruge min stemme på en anderledes måde. Da jeg så fik at vide af skolen, at jeg igen måtte bruge min stemme, gik der en uge, så havde James Brook og jeg havde indspillet den første single som The Echo Vamper. Så gik det SINDSSYGT hurtigt med den karriere. Så jeg stod under min skuespillerskoleuddannelse og havde lige pludselig også en hel musikalsk karriere og spillede på undergrundsklubber i hele Europa. Jeg havde lige pludselig to gange fuldtidsarbejde.

– Efter jeg kommer ud fra skuespillerskolen, flytter James og jeg til Berlin og så bliver det netop sammensmeltningen mellem musik og teater, da vi møder Lars Eidinger, som giver os mulighed for at lave musik til Romeo og Julie på Schaubühne, som er den største teaterscene i hele Europa. Efterfølgende lavede jeg andre performancestykker samt musik til en danse avantgardeforestilling i Danmark. Med alt det blev min drøm om at blande musik med teater lige pludselig opfyldt. Så nu med denne Don Juan forestilling er det faktisk første gang, jeg spiller en decideret teaterrolle.

Så nu er det altså første gang, du bevæger dig ud i at blande teater og musik?

– Ja. Nu er det så første gang, at det er mere håndværket som skuespiller. Der er selvfølgelig en musikalsk forståelse, men det er første gang, jeg ligesom står og skal forløse en decideret teatralsk rolle, siden jeg blev uddannet. Så det er meget spændende!

Hvis jeg har forstået det korrekt, bruger du altså stadig det musikalske i din skuespilkarriere?

– Ja, og det bliver jeg aldrig færdig med. Jeg er allerede i gang med nogle musikalske projekter. Jeg arbejder med nogle klassiske musikere i Berlin, hvor vi har opsat nogle meget store performancestykker. Så har jeg nogle japanske musikervenner, hvor vi også er i gang med at udarbejde et projekt. Så det er helt klart det, mit hjerte banker for. Hver gang jeg spiller teater, savner jeg at stå på scenen som forsanger og få lov til at lege med det. Jeg er bevidst om, at jeg er nødt til at have begge de to poler, for jeg er simpelthen så sulten, at hvis jeg ikke tager begge dele, så fungerer den anden del heller ikke.

Kan dine erfaringer fra det musikalske bruges i din skuespillerkarriere og omvendt?

– Jeg synes, det er enormt spændende at gå længere end til grænsen. Jeg kan godt lide at lege med forskellige udtryk på begge scener, og hvor andre musikere måske mere tænker på det performative, er jeg ikke bange for at lege med alverdens følelser.

Ser du mere din skuespilleruddannelse som et led i din musikalske karriere?

– Ja, helt klart. Jeg ser de to ting i sammenhæng. Hvis man skal nævne en fællesnævner for de to, så handler det jo i begge verdener om at fortælle historier og skabe udtryk og gøre indtryk.

Det tager ikke mange minutter at finde ud af, hvad ordet vamper dækker over. Er der dybere mening med mellem ”vamper” og nu dig i rollen som Don Juan?

– Hahaha ... altså, i forhold til den længde, mange andre skuespiller studerer, har jeg et andet afsæt netop på grund af det her musikalske og den vildskab, som folk, der har set mig på scenen ved, jeg har. Så ved jeg, at mændene bag stykket havde hørt om mig og mødt mig, men har også set mig på scenen og mærket den kraft og den vildskab, jeg har.

Med The Echo Vamper nød jeg virkelig sådan næsten helt spirituelt at synge, danse, bevæge mig ind i sådan en ekstase, som gjorde, at det hele blev ret voldsomt og ret kraftfuldt. Det er noget af det, Don Juan skal kunne, så det er nok det de har set. Så ja, der er helt bestemt en sammenhæng.

Hvad kan publikum forvente sig af den her forestilling?

– Jeg tror, de bliver meget overraskede, haha! Fordi den simpelthen skifter genremæssigt, hele tiden. Så det går fra det absurde og komiske til lige pludselig at være enormt voldsomt og blodig. Og så er der noget, jeg synes er fantastisk, det at man har valgt at sætte en kvinde i hovedrollen som arketypen af den mand, der erobrer og ødelægger kvinder. Med det sker der pludselig noget helt andet.

Vi er tre kvinder der spiller i den her forestilling, og med de sidste par dages gennemspilninger er det meget tydeligt, at det her handler om en kvindelig urkraft, som også er en del af seksualiteten, men som man ret sjældent får lov at slippe løs på scenen. Ofte ses kvinden i den rolle, hvor hun bliver forladt, eller hun bliver ødelagt. Men det her er noget helt andet. Det er en kvinde der får lov at bære virkelig mange masker og som også får lov til at være et usympatisk svin, men som faktisk til at starte med ikke er det. Jeg tror vi har fat i den lange ende af en virkelig smuk kærlighedshistorie, men også hvordan man være så betaget af sit begær og lyst at man kan ødelægge sig selv eller andre.

Lige her til sidst: Hvad tænker du om fremtiden? Har du nogle planlagte projekter eller tager du bare en dag ad gangen?

– Lige efter Don Juan skal jeg spille min første hovedrolle i en spillefilm. Jeg skal spille den her pige, der er sådan meget lukket inde i sit sind, og som gennem hele sit liv bliver diagnosticeret til at være skør, hun får så endelig sluppet… hvad kan man sige… forventningerne, der er til hende, om hvordan hun er nødt til at leve sit liv, og altså slipper sig selv fri. Så det er jeg meget, meget spændt på!

Jeg har også nogle store musikalske performance-projekter, som jeg skal have afviklet. De finder sted i København. Så der sker en masse ting! Jeg er som sagt så sulten, at jeg bare har lyst til at kaste mig over det musikalske, det teatralske og det sceniske.

Læs mere om stykket og køb billetter via Teatret Slotsgårdens hjemmeside