x

Spillestederne må skrue ned

Spillestederne må skrue ned

De gamle ordsprog om, at hvis musikken er for høj, er det dig, der er for gammel, synes at være glemt til fordel for en politisk ambition om at beskytte ørerne hos dem, der arbejder på barer og spillesteder.

I hvert fald skriver dr.dk nu, at nye regler fra februar skal sikre, at lydniveauet på barer og spillesteder ikke overskrider det niveau, der er acceptabelt på andre arbejdspladser.

Det betyder i praksis, at bands ikke længere må spille højere end 85 dB (hvilket svarer til lydniveauet på en fabrik), hvilket møder stærk kritik fra forskellige sider.

Til Jydske Vestkysten siger Jacob Navne, lydtekniker og rådgivende ingeniør:

"De små steder har ikke en chance for at overholde de her krav. De er virkelig på røven. Både spillestederne og fagfolk finder kravene urealistiske. Almindelig støj på arbejdspladser og musik kan ikke sammenlignes.".

Også Jesper Nordahl fra spillestedet Amager Bio og Jan Mols Poulsen, leder af Tobakken i Esbjerg, er stærkt kritiske over for de nye regler, som de mener både vil medføre en forringelse af koncertoplevelsen, og at mindre spillesteder må droppe af afvikle rockkoncerter.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA