Noget tyder på, at den hæderkronede hiphopgruppe er i absolut topform lige netop nu
Der er nu gået 17 år siden, Suspekt udsendte deres selvbetitlede debutalbum – men noget tyder på, at den hæderkronede hiphopgruppe er i absolut topform lige netop nu. Denne sommer tager Andreas (aka. Bai-D), Emil (aka. Orgi-E) og Rune Rask deres show med rundt i hele landet.
Hvad var jeres første tanke, da I fandt ud af, at I skulle spille på Grøn Koncert?
Andreas: – Det var ren ekstase – det var ligesom jul!
Emil: – Vi havde virkelig en fed Grøn Koncert, sidst vi var af sted. Det var ubeskriveligt. Det var den vildeste fucking sommer, så at kunne få lov til det igen…
Andreas: – Jeg tror også, det har rigtig meget at gøre med den måde, vi selv sovser os ind i selve Grøn Koncert på, for vi nyder virkelig at være der, og vi kommer tidligt på pladsen og sådan noget.
Hvad laver I så, når I møder tidligt ind?
Andreas: – Drikker fadøl.
Emil: – Hilser på dem, som var der i går, hjælper lidt til. Som regel, når vi har spillet, har vi jo fri, og så har vi været nede i de forskellige boder.
Andreas: – Så plejer vi at lave noget autografskrivning, og så har vi været ovre i sømandsbaren og hjælpe de frivillige. Det er meget sjovt.
Emil: – Ja, Andreas har sat godt gang i backstagebaren sammen med… Hvad er det nu hun hedder? Pia?
Andreas: – Ja…
Emil: – Og indført hundepikken på menukortet.
Hvad er hundepikken?
Andreas: – Det er bare vodka og squash med en vandmelonis i. Og fordi vandmelonisen tøede op på sådan en rigtig grim måde, så lignede den en lille, lyserød hundepik. Og så kom navnet helt automatisk.
Emil: – Så står man og sutter på hundepikken. Det endte faktisk med, at de skrev ”Vi serverer hundepik” i baren! Det er lige før, vi skal have hundepik med på scenen!
Andreas: – Det tænker jeg også.
Emil: – Vi skal have hundepik på scenen! Drikke hundepik med publikum!
Andreas: – Nu har du sagt ”hundepik” nok i det her interview.
Emil: – Det stopper aldrig!
Hvilken positiv forskel har det gjort for jer at have været med på Grøn Koncert?
Emil: – Der er mange lag i det. Det er jo ikke sådan, at du bliver et bedre menneske af at være på Grøn Koncert eller lærer at tage ansvar for det, som du havde svært ved før. Men ud over at være meget, meget træt, så synes jeg, at man vender hjem med sådan en følelse af at have været en del af en meget stor familie. En del af et eller andet, der skete.
Andreas: – Det er en kæmpe optur. Når det er slut, er det ligesom at komme hjem fra den bedste ferie, du nogensinde har været på! Så sidder du dér og tænker, ’fuck mit liv, altså – nu går der et år eller mere før, jeg kan få lov til at tage på sådan en ferie igen’!
Hvad er jeres bedste minde fra at have optrådt på Grøn Koncert?
Andreas: – Det, der sidder stærkest fast, må sgu nok være, da vi fik overrakt den dér respektpris af de frivillige.
Emil: – Ja, det var ret vildt.
Andreas: – Eller da vi prøvede at få implementeret muskelsvindlere i vores show. Da vi prøvede det af første gang, og kunne se, at det faktisk virkede.
Hvordan kom I på den idé?
Rune: – Jeg tror, det var din idé, Emil.
Emil: – Vi tænkte over det, fordi vi har det nummer, der hedder Ruller tungt, som jo passer godt til kørestole. Og Andreas og jeg har begge to arbejdet for en dame, som havde muskelsvind. Hun er her desværre ikke mere, men på den måde har vi også være tæt inde på det. Så vi har haft berøring med det, men vi har ikke haft berøringsangst med det. Og det ville vi egentlig gerne vise folk. At man ikke skal have berøringsangst med muskelsvind, for det er nogle af de vildeste mennesker. Og bare fordi de sidder i en kørestol, så betyder det ikke, at de er fuldstændig tossede. Eller, det er de så – men altså, det er en helt anden historie.
De er lige så tossede som alle andre?
Emil: – Præcis.
