Nyhed

Videoaktuelle Niki Bernard holder selskab i Pumpehusets Byhave

Den unge rapper er tilbage med en ny video til "Missery Loves Company II" fra ep'en "DOXXY"

Niki Bernard er en anderledes dansk rapper. Han går sine egne veje og bevæger sig i genren, der vækker minder om Drake og Kanye Wests mørkere materiale.

I 2014 debuterede han med ep'en "DOXY" på LOC's selskab SGMD, og i foråret kom opfølgeren "DOXXY (DOXY 2)". Begge udgivelser er produceret af Esben 'Es' Thornhal, der ligeledes har stået for LOC's musik de seneste år. Det er der kommet nogle meget smukke numre ud af, blandt andet et hvortil der netop er udsendt en video. 

På engelsk siger man, at elendighed elsker selskab. Med det udgangspunkt har Niki Bernard skrevet nummeret "Missery Loves Company II" og det er videoen til det nummer, du kan se her på siden. Her bliver hele sangen håndskrevet i "real time" og derefter kørt op i tempo, så det nærmest virker helt kaotisk og stop-motion agtigt.

Hvis nummeret er noget for dig, kan du desuden streame og downloade hele "DOXXY (DOXY 2)" via dette link


Heldigvis er det ikke kun elendigheden, der elsker selskab. Det gør Niki Bernard også. Nu hvor sommeren går på hæld, kan du gøre ham selskab i Pumpehusets Byhave, hvor han spiller en gratis koncert klokken 18:30. Der er mere info om eventet her

 

 


 

 

ANNONCE