Stings søn giver solo-koncert i København

Stings søn giver solo-koncert i København

Hvis man har hørt noget musik fra Fiction Plane og synes, at vokalerne lyder lidt bekendte, så er man måske ikke gået helt galt i byen, da man i bandets front finder Joe Sumner – søn af den legendariske Sting.

Sumner er både aktiv som forsanger og bassist i det engelske band, samt som solo-kunstner. Fiction Plane har fire albums bag sig og er lige nu aktuelle med singlen "Walk Through the Fire" – en sang, der ifølge gruppen selv handler om at være villig til at gøre alt for dem, man elsker, men at man ikke kan gå igennem ild uden at blive brændt – deraf titlen. De resterende 2/3 af trioen består af guitarist Seton Daunt og trommeslager Pete Wilhoit.

Sumner er mest aktiv som forsanger i Fiction Plane, men kan den 3. august opleves ved en intim solooptræden på det ny-åbnede spillested Sigurdsgade, på Nørrebro i København. Koncerten starter kl. 20.00, og billetter kan købes både i forsalg eller i døren. Se mere på Facebook-eventet her

Dagen efter sin solo-optræden, den 4. august, agerer Joe Sumner supportnavn til Stings allerede udsolgte koncert på Kulturværftet i Helsingør. Sumner bringer med sig her akustiske versioner af sine egne sange.

Sumner kan sammen med sit band Fiction Plane opleves følgende steder i efteråret.

Fermaten, Herning den 15. oktober
Kansas City, Odense den 16. oktober
Toldkammeret, Helsingør den 20. oktober
Portalen, Greve den 21. oktober

Billetter til koncerten kan købes nu via GAFFA Live.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA