Se den medrivende, nærmest dystopiske trailer til gruppens kommende projekt
"Hvad sker der, når en begivenhed er så katastrofal, at du ændrer dig? Du ændrer dig fra den, du kender til noget ukendt. Når du kigger dig selv i spejlet, så genkender du den person, du er, men personen inde under huden er ikke den samme". Det er nogle af de dystre tanker, Nick Cave ytrer højlydt i den nye trailer for sit kommende album "Skeleton Tree" og dets medfølgende film, "One More Time With Feeling".
Traileren er domineret af landskaber i sort/hvid og violinspil, der sammen med Caves kolde fortællerstemme sætter en alvorsfuld tone. Som sædvanlig er The Bad Seeds samarbejdspartnere på både albummet og filmen, og "Skeleton Tree" markerer det 16. album fra bandet og sangeren sammen. Albummet bliver udgivet den 9. september, imens "One More Time With Feeling" vil få officiel verdenspremiere til Venedig Film Festival og derefter blive vist i mere end 800 biografer den 8. september – dagen før albummets udgivelse.
"One More Time With Feeling" viser, ud over optagelser fra forfattelsen og indspilningen af det nye album, både Nick Cave & The Bad Seeds' optræden med "Skeleton Tree" samt interviews. Projektet var oprindeligt en performance-orienteret film, der endte med at tage form som en type dokumentar, der udforsker "den tragiske baggrund for skrivningen og indspilningen af albummet", nemlig det triste tab af Caves teenagesøn tilbage i juli 2015.
Se traileren nedenfor.