x

Norah Jones bebuder nyt album

Norah Jones bebuder nyt album

Norah Jones udgiver nyt album, "Day Breaks", den 7. oktober. I den anledning er hun aktuel med en musikvideo til førstesinglen, "Carry on". Det skriver Rolling Stone. Se videoen her forneden.

Det nye album består af 12 sange heraf tre covers – blandt andet Neil Youngs "Don't Be Denied". Saxofonlegenden Wayne Shortner, organisten Lonnie Smith og trommeslager Brian Blade gæster også på albummet.

"Day Breaks" følger op på "Little Broken Hearts" fra 2012, og på albummet går Jones tilbage til sangskrivningen fra sin succesfulde debut, "Come Away With Me". Hun har nemlig lagt guitaren fra sig og i stedet komponeret de ni nye sange på klaver.

"Det nye album føles som om, at jeg har trukket en cirkel, fordi jeg går tibage til mine tidlige inspirationskilder," fortæller Jones i en pressemeddelelse. "Efter det første album veg jeg lidt tilbage fra klaveret. Jeg spillede det stadig, men det var mere inspirerende at skrive på guitar. Jeg elsker virkelig klaverspillet på det her album."

GAFFAs anmelder Ivan Rod kvitterede med fem stjerner for "Little Broken Hearts" og skrev: "…Little Broken Hearts emmer af sorg og vrede, af illusioner og bristede illusioner. Og vel at mærke på en måde, så bekendtskabet med Norah Jones synes værd at bygge på, igen." Læs hele anmeldelsen her.

Se "Carry On" her – du kan se trackliste for "Day Breaks" under videoen:

 

Day Breaks Tracklist

1. "Burn"
2. "Tragedy"
3. "Flipside"
4. "It's A Wonderful Time For Love"
5. "And Then There Was You"
6. "Don't Be Denied"
7. "Day Breaks"
8. "Peace"
9. "Once I Had A Laugh"
10. "Sleeping Wild"
11. "Carry On"
12. "Fleurette Africaine (African Flower)"


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA