x

Psykedelisk canadisk rock til Aarhus

Psykedelisk canadisk rock til Aarhus

Er man til en mørk og opfindsom blanding af blues, psykedelisk rock og syrerock og tilsat det svimlende hele betydelige stænk stoner-rock, kan man få et en solid dosis, når canadiske Black Mountain spiller på Voxhall den 31. oktober.

Black Mountain stammer fra British Columbia, Canada, og udgav i aril deres første album i seks år. Det blev navngivet "IV" af den logiske årsag, at det er bandets fjerde af slagsen. Det fulgte op på albummet "Wilderness Heart" fra 2010, og så bandet flirte med elektroniske tendenser. Du kan læse GAFFAs anmeldelse her.

Black Mountain blev dannet i Vancouver i 2004 og er også frontband for Black Mountain Army; et kollektiv af musikere, kunstnere og venner i Vancouver. I et interview har bandet fortalt: "Black Mountain er blot os fem. Black Mountain Army ... Som er røget helt ud af proportioner, det var bare en slags joke, fordi alle troede, at vi var et hippie-kollektiv, som om, at vi alle boede i ét hus. Men det var stort set bare vores venner hjemme i Vancouver, bare vores udvidede familie af kreative mennesker, som vi kender."

Flere af bandets medlemmer har det seneste årti arbejdet som velgørenhedsarbejdere på forbedrede levevilkår for fattige, misbrugere og psykisk syge i Vancouvers Downtown Eastside nabolag. 

Billetsalget er begyndt, og billetter kan skaffes via Fondenvoxhall.dk her


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA