Nyhed

Danish Music Awards Jazz afholdt

Herbie Hancock blandt prisvinderne

I lørdags, d. 26. januar blev Danish Music Awards Jazz afholdt på Dansescenen på Østerbro. Radioens Big Band var husorkester, med gæsteoptræden af Palle Mikkkelborg og musikalske mellemspil leveret af Josefine Cronholm, Uffe Steens Trio, Tys Tys og den norske duo Bugge Wesseltoft og Sidsel Endresen. Konferencier var komikeren Povl Erik Carstensen, kendt som Åge fra John & Åge.

Vinderne i de forskellige kategorier var bl.a.:


Årets danske jazzudgivelse:

Fredrik Lundin Overdrive: "Choose Your Boots"


Årets danske jazzoverraskelse:

String Swing: "Red Shoes"


Årets nye danske jazznavn:

Jacob Anderskov: "Doctor Structure" & Jacob Anderskov Trio: "Scraggly Music"


Årets internationale nyudgivelse:

Herbie Hancock (billedet): "Future 2 Future"


Pladebrancheorganisationen IFPI’s hæderspris:

Ed Thigpen


Danish Music Awards Jazz 2002 var arrangeret af Dansk Jazzforbund og IFPI. DR2 sender et sammendrag af aftenen søndag d. 3. februar kl. 23.40.


Danish Music Awards’ rock- og pop-priser uddeles 2. marts i Forum.


ANNONCE