Nyhed

Britney klar til comeback

Sangerindens kommende album udsendes til november

I sidste uge kunne man på nettet få den første smagsprøve på nettet fra det kommende Britney-album i form af singlen "Gimme More".

Nu er udgivelsesdatoen for Britneys første album siden "In The Zone" fra 2003 klar, og hendes comeback bliver dermed lanceret 13. november, hvor den endnu ikke navngivne skive udsendes.

Der er blevet sat et hav af producere og sangskrivere i forbindelse med den kommende udgivelse, men det ligger ikke fast, hvis sange der kommer med.


Men noget kunne tyde på, at Ne-Yo får materiale med på udgivelsen. Forleden udtalte han i hvert fald følgende til Ryan Seacrest:

"Britney skal minde folk om, hvorfor de oprindeligt begyndte at elske hende. Hun skal fjerne deres opmærksomhed fra sit privatliv og bringe den tilbage til sin musik".

Britney Spears' femte studiealbum udsendes 13. november.


ANNONCE