Forskere: Live-musik og personlig velvære hænger sammen

Forskere: Live-musik og personlig velvære hænger sammen

Et nyt studium fra Victoria’s Deakin University i Melbourne, Australien viser, at du helt overordnet bliver mere glad, hvis du hyppigt går til live-koncerter. 

Til undersøgelsen overvågede og interviewede forskerne bag projektet 1000 personer og fandt derved ud af, “… at engagere sig i musik ved enten at danse eller deltage ved live-arrangementer bliver forbundet med et større personligt velvære set i forhold til de personer, der ikke deltager”. 

Til spørgsmålet om at opnå et større personligt velvære konkluderer rapporten desuden, at det handler om at komme ud og opleve musikken med andre og dermed interagere aktivt i musikken. 

Rapporten vil nu blandt andet blive brugt til at klarlægge, hvilken rolle musik helt konkret spiller i en persons følelsesregister, og om man derved vil kunne regulerere dette.

Du kan læse den fulde rapport om sammenhængen mellem musik og velvære fra universitet i Melbourne lige her

Ønsker du selv at komme ud og opleve musikken, så find inspiration til koncerter nær dig via GAFFA Live

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA