Nyhed

Sondre laver soundtrack

Den norske sangskriver Sondre Lerche har lavet soundtrack, der inkluderer en duet med Regina Spektor

Sondre Lerche udsendte tidligere på året albummet "Phantom Punch", og til oktober kommer der endnu et album fra den norske sangskrivers hånd.

Lerche blev bedt om at levere et soundtrack til filmen "Dan In Real Life", der har Steve Carell og Juliet Binoche på rollelisten. Anmodningen kom fra Peter Hedges, der tidligere har skrevet bogen og derefter manuskriptet "What's Eating Gilbert Grape", der blev filmatiseret med Johnny Depp i hovedrollen.

Det bliver Hedges' debut som instruktør og Lerches debut som soundtrack-komponist, men begge slutresultater ser særdeles lovende ud. Lerche har blandt andet indspillet en duet med Regina Spektor og genindspillet Pete Townshend-sangen "Let My Love Open The Door", der dog i filmen synges af Carell.


Sondre Lerche medvirker selv i filmen sammen med bandet Faces Down, der spiller sangen "Modern Nature" i slutningen af filmen.

Soundtracket til "Dan In Real Life" udsendes 2. oktober og indeholder følgende sange:

1. Family Theme Waltz - Sondre Lerche
2. To Be Surprised - Sondre Lerche
3. I'll Be OK - Sondre Lerche
4. Dan and Marie Picking Hum - Sondre Lerche
5. My Hands Are Shaking - Sondre Lerche
6. Dan In Real Life - Sondre Lerche
7. Hell No - Sondre Lerche and Regina Spektor
8. Family Theme - Sondre Lerche
9. Fever - A Fine Frenzy
10. Airport Taxi Reception - Sondre Lerche and The Faces Down
11. Dan and Marie Melody - Sondre Lerche
12. Human Hands - Sondre Lerche and The Faces Down Quartet
13. I'll Be OK (Instrumental Reprise) - Sondre Lerche
14. Let My Love Open The Door - Sondre Lerche
15. Dan and Marie Finale Theme - Sondre Lerche
16. Modern Nature - Sondre Lerche and Lillian Samdal


ANNONCE