Reportage fra Gutter Island 16: Sydhavsperlen for rock-elskere

Reportage fra Gutter Island 16: Sydhavsperlen for rock-elskere

Det begynder i Cairo.

Altså ikke den ægyptiske hovedstad, men derimod The Defectors’ studie "Cairo HIFI" i det nordlige Aarhus. Efter tyve minutters effektiv bagagerums-Tetris kører vi afsted mod Gutter Island, som holdes på det gamle første verdenskrigfort på Madsneø, lige syd for Vordingborg.

De fleste i bandet har været fast inventar på festivalen, siden de spillede der, da den blev afholdt for første gang i 2000. De fortæller begejstrede om stemningen derovre, og jeg er spændt på, hvad der venter forude.

For de, der ikke kender festivalen, så har Gutter Island Garagerock Festival siden 2000 været det foretrukne samlingssted for garagerocks-entusiaster. Bands og fans kommer ofte langvejs fra – og igen hver gang for at nyde musikken og den helt særlige stemning, der er på festvalen.

Festivalen bliver afholdt hvert andet år og er drevet af en forening af frivillige med det erklærede formål at præsentere og udbrede garagerocken. En niche, der har appelleret til et stadigt voksende publikum, og som i 2014 med næsten 800 gæster gjorde Gutter Island Garagerock Festival til den største af sin slags i Skandinavien. Foreningen står endvidere bag indendørs klubarrangementer – primært i København – blandt andet ”Gutter City” og ”Gutter Light” – for at holde kontakt til miljøet mellem de rigtige festivaler på Masnedø hvert andet år.

Småt, men godt

Festivalområdet er til at overskue. Det ligger smukt ved vandet med græsklædte skrænter og udsigt til Storstrømsbroen. Det med at blive væk fra de andre er ligesom ikke noget issue, som det ellers altid er på festival. Du er aldrig længere væk fra nogen, end at du hele tiden kan se dem.

Igen i år kunne festivalen melde udsolgt, og som noget helt nyt havde man valgt at udvide festivalen fra to til tre dage. Ambitionen har været, at give publikum en oplevelse, der rækker ud over, hvad kan forvente sig af en almindelig festivaldag.

Madsneø er ikke det letteste sted at komme til, og mange af gæsterne ankommer derfor med busser fra København, arrangeret af festivalen. Dresscoden er overvejende sort læder, stramme bukser og denimveste med påsyede bandmærker.

Klokken 19 byder formanden i foreningen Kasper von Madsen velkommen med en tale. Der bliver delt miniflasker med Fernet Branca ud blandt publikum, og der skåles for en god festival.

Slip din indre freak løs

Indgangen til det store telt, hvor halvdelen af koncerterne foregår, er prydet af et gigantisk blåt kattehoved med lange skarpe tænder. Uden på teltdugen hænger store håndmalede bannere, der reklamerer for de mange freaks og attraktioner, der venter forude i aftenens program.

Indenfor bliver vi budt på Gutter Island øl og shots med moonshine i forskellige varianter. Øllet er en dunkel classic, som er brygget helt særligt til lejligheden i samarbejde med Nørrebro Bryghus. Den går godt til tonerne af The Orgelheimers, som spiller i et hjørne af teltet lige ved siden af spåkonen Madame Vulpez.

Værterne for aftenens ”Freak Show” er The Defectors-sanger Mort Harder og Helle Hellcat (ex. The Burnouts, The Untamed m.fl.). Han ligner voodoo-kongen Papa Legba med høj hat og raslende knogler, og hun en burlesquedanser à la Lady Marmalade med sort korset, flæser og en pisk, hun ikke holder sig tilbage for at bruge.

Første act på scenen er danske Java Skull, der slår stemningen an med katolsk præstekjole og flying V-guitar. Undervejs dukker Danmarks vel nok mest vidende musikekspert, radioværten Jan Sneum op på scenen iklædt hvid kittel og giver publikum en lektion i garagerock.

Noget for husarerne er der også. Britiske The Dustaphonics har en sangerinde med i lårkort læder, og selvom musikken måske ikke er den mest revolutionerende, vækker deres optræden stor begejstring. Det samme gør den utrolige slangekvinde El Kattegatos kropsvridninger og den yndige Miss Mias dystre Hula Hoop show.

The Defectors slutter aftenen af med et brag af en koncert. Gensynsglæden blandt publikum er stor. De famøse Gutter Island-øl har gjort sit for at løfte stemningen, og folk vælter rundt i hinanden foran scenen. Der bliver stagedivet og crowdsurfet, så vi må flygte ud i retning af teltåbningen for ikke at komme til skade eller få øl ned ad nakken. Pludselig springer en mand i gorilla-kostume op på scenen og tyrer bananer ud blandt publikum. Selv bandet bliver overrasket over det.

Bagefter er der dans i bunkeren under festivalområdet. I de dystre betongange er der indrettet bar og dansegulv, og dj’s spiller gammel rock, mens folk danser til den lyse morgen.

Gutter Island har det hele

Fredag byder på solskin og tømmermænd. Lejren er ramt. Det var alligevel en vild aften. De øvrige festivalgæster fordriver tømmermændene med en dukkert i havet eller slapper af i de dampende vildmarksbade i Gutter Wellness-området. Andre vælger at blive gift i Chapel of Love. En godt brugt beige-brun campingvogn fra St. Pauli i Hamborg, hvor man får udleveret brudeudstyr og Wrigleys tyggegummi, så man selv kan lave vielsesringene ud af sølvpapiret omkring tyggegummiet.

Gutter Island har det hele. Stemningen er intim, og man kan mærke, at både frivillige, gæster og optrædende værner om at gøre det til en god oplevelse for alle.

Ud på eftermiddagen er der igen musik på programmet. Dead Elvis & His Gravemen (NL/S) spiller monster boogie woogie, og The Courettes (BR/DK) sparker for alvor gang i festen med god gammeldags garagerock. Ud på aftenen har sanger Dick Manitoba fra The Dictators NYC (US) (billedet) låst sig inde på toilettet backstage og nægter at komme ud, selvom bandet skal på lige om lidt. De andre bandmedlemmer får ham imidlertid overtalt, og kort efter står han på scenen og trykker den af, som om intet var hændt.

Koncerten med hillbilly-rockerne i Nashville Pussy (US) er ti minutter forsinket. Stemningen blandt afviklerne er lettere anspændt. En dobbelt stortrommepedal mangler og må lokaliseres og transporteres hele vejen inde fra Vordingborg. Bagefter er bandet næsten ikke til at få af scenen igen. Senere på aftenen bliver det rigtig koldt, og jeg går til køjs i soveposen til de sidste toner af The Ringo Jets’ (TR) fantastiske koncert.

Rodeo og klask med pølsen

På Gutter Island starter musikken først på klokken 16, så der er god tid til at udforske de mange kroge af festivalområdet inden. Maden på festivalen er også god og består af food trucks med mexikanske burritos, steak burgere og en bod, hvor man blandt andet kan få ægte amerikansk barbecue med mac’n’cheese. Ved indgangen til bunkeren holder skinkekutteren til. Her serveres hotdogs, specialfremstillede Fernet Branca-pølser, og som noget helt særligt, kan man få serveret sin pølse med en lille skarp og et klask i ansigtet med pølsen.

Et stykke herfra er finalen i rodeo-konkurrencen godt i gang. Vinderen løber overlegent af med sejren og to billetter til næste års Gutter City-koncert.

Garagepunkduoen Jet Black (DK) lægger ud som de første på lørdagens musikprogram, mens himlen over festivalen er grå og der ude i horisonten truer mørke skyer. Lidt senere på eftermiddagen falder den første regn. Det kommer Stöj Snak til gode. Folk stimler sammen i teltet, hvor de spiller. Bandet er et overraskende folk-element i det ellers udprægede garage-rock-lineup. Efter fire akustiske numre får sanger, guitarist og sangskriver Niels H. Sörensen følgeskab af tre andre musikere. Ligesom han er de også fra Aalborg, og den ligefremme blanding af jysk lune og punket folkrock får sat godt gang i publikum. Hele teltet spiller og synger med.

Hvad er ægte garagerock?

Tilbage i The Defectors-lejren er vi løbet tør for dåseøl, og menuen står derfor på Jack Daniels og cola plus Jägermeister i shotsglas. Vi diskuterer ivrigt weekendens koncerter, og hvad garagerock egentlig er for en størrelse. Kan det eksempelvis være politisk som The Dictators var det? Svaret er entydigt nej. Garagerock handler om de helt store ting her i livet, nemlig sex, drugs and rock’n’roll. Men mest af alt kredser samtalen om afføring. Inden vi går de få hundrede meter tilbage til festivalpladsen, når guitaristen Nicolai lige at hive ned i bukserne. Han viser stolt sin første, hjemmelavede tatovering frem. ”Fuck skolen”, står der med skæve bogstaver, og nedenunder er der tegnet en pik.

Det viser sig at være en meget god optakt til det københavnske punkband President Fetch (DK), som gennem mere end et kvart århundrede uden pause har holdt godt fast i punken og fasttømret deres fremtrædende plads på undergrundsscenen. Denne aften er ingen undtagelse, og bandet trodser både madforgiftning og tyngdekraften, hvor sangeren kaster sig ud i en række halsbrækkende stunts og klatrer op på siderne af udendørsscenen.

Tilbage i teltet er fransk- amerikanske Parlor Snakes klar på scenen. De spiller traditionel amerikansk garagerock tilsat fransk charme og stil i en lækker aggressiv fremtoning og med en rødhåret sangerinde i front.

Kort efter er Aallerens mest berømte punkband Columbian Neckties tilbage på scenen. De er blevet gendannet og har udsendt nyt album. Koncerten er hård og kontant, og publikum er vilde med det.

Aftenens og festivalens sidste band Fribytterdrømme (DK) spiller på udendørsscenen. Det styrter ned, og afviklerne er nervøse for om teknikken kan holde til alt det vand. Det kan det næsten. Strømmen ryger en enkelt gang i løbet af koncerten, men ellers passer den psykedeliske rock glimrende til silende regn.

Vi søger ly for regnen i bunkeren, hvor to kvindelige dj’s spiller gammeldags rockmusik. Der bliver danset og drukket flere øl, indtil selskabet langsomt bliver opløst, og folk går i seng.

Næste dag, tilbage i Cairo HIFI, krammer jeg bandet farvel og takker for en god weekend. Tilbage sidder indtrykket af at have besøgt en festival, der vitterligt har alt, hvad man kan ønske sig. Fed musik, søde gæster og en helt fantastisk god stemning.

 

 

 

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA