x

Vega fejrer 20 års fødselsdag og inviterer til Folkets Fest

Vega fejrer 20 års fødselsdag og inviterer til Folkets Fest

Lørdag den 3. september fejrer det københavnske spillested Vega 20 års fødselsdag. Dette sker, når dørene slås op til Folkets Fest, hvor en lang række af dj’s og producere vil sætte gang i det nostalgiske dansegulv i Lille Vega og Loungen.

En nøje udvalgt skare af klubscenens største navne, der gennem deres karriere har haft en særlig tilknytning til Vega, vil spille mixtapes med klassikere, guilty pleasures og alt det bedste fra 90’erne frem til i dag. 

Bag pulten vil der stå både nye, friske talenter og gamle kendinge fra Vegas unge dage. Huset bliver forvandlet til et stort dansegulv, når vi åbner både Lille Vega og Loungen til en spektakulær fejring af det københavnske natteliv.

Blandt andre Tue Track (billedet) og Master Fatman vil være at finde bag pulten til Folkets Fest.

Du kan finde det fulde line-up for aftenen, info om billetter og yderligere information på Facebooksiden eller på Vegas hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA