Nyhed

When Saints Go Machine og Copenhagen Phil annoncerer ekstrakoncert

Hvis du ikke har nået at købe en billet til When Saints Go Machines 60 Minutes-koncert med Copenhagen Phil, er der stadig håb at hente. Bandet og symfoniorkesteret annoncerer nemlig en ekstrakoncert.

Symfoniorkestret Copenhagen Phils 60 Minutes-koncert med When Saints Go Machine meldes nu udsolgt efter blot en uge. Idet efterspørgelsen har været så stor, afholder When Saints Go Machine og Copenhagen Phil en ekstrakoncert lørdag den 4. februar 2017 kl. 18:30 i Konservatoriets Koncertsal i København – samme dag og samme sted som den første koncert, som er sat til at begynde kl. 21:00.

Billetsalget til ekstrakoncerten starter i morgen torsdag den 25. august kl. 10:00 via Copenhagen Phils hjemmeside.

Koncerten med When Saints Go Machine er en del af Copenhagen Phils 60 Minutes-festival, hvor foreløbigt også Mew spiller to koncerter. Du kan læse mere om Copenhagen Phil 60 Minutes koncerter med henholdsvis When Saints Go Machine og Mew lige her.


GAFFA har tidligere anmeldt blandt andet symfoniorkesterets koncert med Nikolaj Nørlund til 60 Minutes-festivalen i år, hvor der blev kvitteret med fem stjerner fra Ivan Rod, der blandt andet skrev:

"Og fælles for disse noget nær sublime numre var, at de bestod af organiske arrangementer, en perfekt balance mellem det symfoniske og det rytmiske og en suverænt godt afstemt balance mellem det instrumentale og det vokale. Nørlund, der næsten fremstod som en griot, blev båret og bar gennem de storladne numre, som alle havde noget intellektuelt over sig, og en tone af noget politisk eller filosofisk under sig. Uanset ujævnheder udviklede koncerten sig som helhed til en absolut værdig afslutning på en fascinerende flot og dybt professionelt afviklet festival."

Du kan læse resten af anmeldelsen lige her


Se Copenhagen Phil og Nikolaj Nørlund fremføre "Engel" og nedenfor videoen til When Saints Go Machines "Add Ends":


ANNONCE