Nyhed

Hip Hop Delight er tilbage – med Suspekt

Hiphopklubben skyder sæsonen i gang 29. september i Copenhagen Jazzhouse

Den københavnske hiphop-klub Hip Hop Delight har foråret igennem præsenteret spektakulære arrangementer med liveacts, dj’s og konferencierer i Copenhagen Jazzhouse. Og nu er klubben tilbage lørdag den 29. september med ingen ringere end Suspekt, der to dage senere udsender deres længe ventede tredje album, “Prima Nocte”. Og Suspekt benytter lejligheden til at spille hele “Prima Nocte”-albummet live, fra start til slut.

Dj’s bliver Camilla Jane Lea og Mul & Ziggy, og konferencieren bliver Jacob Nossel, kendt fra DR2’s Korea-serie “Det Røde Kapel” og som stand-up-komiker. Nossel har i øvrigt også en birolle i Suspekts nye video ”Fuck Af” (se den via linket nedenfor). Intense står for den visuelle del af showet.

Billetsalget er i gang på Billetnet og Ebillet, og billetprisen inkluderer velkomstdrink.


Hip Hop Delight på MySpace

Se Suspekts video Fuck Af


ANNONCE