Bandet er sammen med Marvel Hill og Turboweekend med til at åbne fem nye Metro-stationer
Ørestadsselskabet inviterer 28. september til en stor gratis koncert med Veto, Marvel Hill og Turboweekend i anledningen af, at der åbnes fem nye Metro-stationer i København.
Koncerten afvikles på Femøren på Amager og har ganske morsomt fået titlen Musik Fra Undergrunden.
Koncerten er en del af en hel dag med forskellige begivenheder centreret omkring de fem nye stationer, der ligger ved Øresund, Amager Strand, Femøren, Kastrup og Lufthavnen.
Programmet for aktiviterne 28. september ser således ud:
Kl. 14.50 erklærer Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik den nye Metrostrækning for åben.
Kl. 14.30-17.00 er der åbningsreception på Øresund, Amager Strandpark, Femøren og Kastrup Station.
Her indvier lokale talere din station. Vi byder på kaffe og kage (*så længe lager haves). Fra kl. 14.50 kan du tage Metroen til Lufthavnen eller ind til byen fra din station.
Kl. 15.30 til 19.00 er der åbningsfest ved Amager Strand Station.
Ved Amager Strand Station vil eftermiddagen være fyldt med aktiviteter for hele familien. Børnene kan deltage i den sjove skattejagt, prøve at brygge deres egen myntesaft, opleve en rigtig levende human juke-box og meget andet. I teltet byder vi på musik, fadøl, suppe, pølser og brød (*så længe lager haves).
Kl. 17.00-20.45: Koncert: Musik fra undergrunden med Veto, Marvel Hill og Turboweekend.