x

Lyt: Drake og Kanye West slipper nyt track


“You Know, You Know” er titlen på et nummer, som Kanye West og Drake har gemt på siden 2009. Nu har Drake uploadet tracket til sin YouTube-kanal. Før havde det West-producerede nummer ”You Know, You Know” kun været tilgængelig online som en lækket fil.

De sidste måneder har der cirkuleret rygter om, at Kanye West og Drake samarbejdede om flere nye udgivelser, og i starten af måneden antydede West, at han og den canadiske rapper havde et nyt album i ilden. Det gjorde West den 2. august til OVO Fest i Toronto, Drakes hjemby, hvor Chicago-rapperen stod på scenen med Drake.

“Is y’all ready for this album?” spørger Kanye West og fortsætter: “I wasn't talking about [“Life of Pablo”]. I wasn't talking about “Views”. I wanna ask y’all right now: Are y’all ready for this album?” siger Kanye West og gestikuler mod Drake under en koncert til OVO Fest, som du kan se i her:

Tidligere på året afslørede Drake, at han og Kanye West arbejdede på et nyt mixtape, der eventuelt kunne ende med at blive til et fælles album.

Klik på billedet i toppen for at høre "You Know, You Know".


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA