x

Reggaepionererne Tredie Tilstand genopstår til punkfest

Reggaepionererne Tredie Tilstand genopstår til punkfest

Tredie Tilstand var et legendarisk reggaeband i slut-1970’erne og ind i firserne. De spillede seriøs roots-reggae med politiske tekster, og var ude på punk-pladeselskabet, Irmgardz, som man ofte knyttede til musikstudiet 2TrinNed i Vestergade.

Anført af sanger og guitarist Teis Frandsen, der med sin Santana-strat og dreadlocks der nåede til knæene, havde en karismatisk udstråling, spillede orkestret mange fede koncerter, dels på egen hånd og dels som opvarmning for jamaicanske forbilleder som vokaltrioen, Culture. Andre markante medlemmer i orkestret, som var startet som syrerockbandet Raa Fløde, var guitaristen Jørgen Teller, perkussionist Lars Stork, den spændende trommeslager ”Bongo” og hans ditto makker, bassist Thomas Bøje samt sangerinden Jane Lysgaard.

De udsendte et par LP’er og forsvandt så fra scenen, men ambitionsniveauet var altid højt, ligesom man på det afsluttende album, Gi’ Plads, allierede sig med den engelske producer, Dennis Bowell, kendt fra blandt andet sit arbejde med sangeren og dub-poeten, Linton Kwesi Johnson. Teis Frandsen ville fortsætte som en af Danmarks flittigste lydmænd, mens Jørgen Teller og Lars Stork også har skabt sig vægtige karrierer indenfor rytmisk- og avantgardemusik. Mens "Bongo", med det borgerlige navn Claus Winther, især over de sidste år igen har markeret sig i undergrunden i Aarhus, hvortil han flyttede for mange år siden.

Alligevel bliver det spændende at opleve orkestret på scenen i Den Grå Hal, hvor de skal fylde gamle træffere ud, så som Sorte Får, Kold Vinyl og Storbyjunglen.

Vilde dage

Dagene i 1986, hvor bz’huset Ryesgade 58 skulle ryddes, var unikke i københavnsk gadehistorie. Her var et større område afgrænset af store barrikader, hvor den vigtigste var i Trepkasgade ud mod hovedfærdselsåren Blegdamsvej. Huset havde stor opbakning fra de menige beboere, og der var på den tid en stor solidaritet i det københavnske undergrundsmiljø. Ligesom BZ-bevægelsen de foregående år havde markeret sig, ikke mindst med den berømte tunnel under gaden ved det tidligere værtshus Allotria, hvor en gruppe snød politiet og stak af efter en længere belejring.

At være i Ryesgade i de utrolige dage for 30 år siden var en massiv oplevelse. Specielt i de par uger, hvor der indenfor barrikaderne var en nærmest anarkistisk stemning i et landskab, hvor alle brosten var gravet op, så man gik rundt på skærverne. Brostenene var blevet brugt i kampen mod politiet. Og kæmpet blev der i en grad, som sjældent er set mage i Danmarkshistorien. I en tid med terrorlovgivning, er det sikkert svært at forstå, at det overhovedet kunne ske i København. Det mest fantastiske var, at ligesom det var tilfældet i Allotria, formåede bz'erne at forvandle situationen til en ikke-konfrontation. Som jeg husker det var hæren indkaldt og politistyrker fra hele landet, efter at det havde stået på i to uger. Så bz'erne indkaldte presse og politiets repræsentanter til et møde indenfor barrikaderne klokken 16.

Alle ventede på øjeblikket. Undtaget bz'erne. De vidste, at slaget var tabt, men også at de, fordi de fleste havde båret elefanthuer, stadig var anonyme. Så i timerne op til det planlagte møde forsvandt de en efter en. Nogle i flåder over Søerne. Og blev væk i storbyen. Igen med de solidariske beboere, der på fabelagtig vis intet sagde. Undertegnede var der meget i de dage og havde mange venner i BZ-bevægelsen, ligesom jeg i årene forinden havde besat to boliger på Vesterbro.Det var et spændende og på mange måder meget kreativt miljø, jeg ikke ville have været foruden. Et miljø der forgrenede sig ud over hele Europa, hvor der overalt var boligmangel, og hvor boligejere lod gamle bygninger forfalde.

Hardcore-punk og slagord

Omkring det miljø var en af de mest markante grupper, City-X, som med den karismatiske sanger og guitarist Hanseqrt i starten syntes inspireret af bands som engelske The Jam, men snart skiftede spor hen mod den hardcore-punk som californiske bands som Black Flag og Dead Kennedys stod for. Bandet formulerede meget godt, hvad vi var mange der følte gennem slagordene og omkvædet:

Politi, militær

Hvad skal de her?

Politi, militær

Vi vil skide på Jer!

Fantastisk nummer, hvor bandet spillede med 100 kilometer i timen. Det kom ud på en støttesingle for BZ-bevægelsen, hvor et andet af tidens bands, ADS (der i sin historie talte bl.a. sangeren Michael "Funder" Thorlasius og de senere medlemmer af D.A.D. og Sort Sol, Stig Pedersen og Lars Top-Galia). Og en tekst der blev synonym med den kamp, de unge førte på gaden. Ledsaget af intens pogo-dans, forstås.

Blandt de mange orkestre der spiller den 10. september er også fine bands som de temmelig ukendte Whife Escape, som i sin tid fusionerede og blev til kultbandet, Happy Harriet, Junkyard Rebellion fra Berlin og en såkaldt ska-overraskelse, hvem det så end er.

Koncerten kommer i kølvandet på de mange koncerter fra en generation, der med fin humor benævner sig selv som punksionister. Her er det blevet til en del koncerter i det gamle punk-arnested på Christiania, Rockmaskinen. Ligesom man har kunnet følge med i stor stil på Facebook-gruppen, Gammeltorv 81, for torvet ved Strøget var et kært sted at opholde sig i start- og midt-firserne.

Det bliver en fed fest i nostalgiens tegn. Men også med rig lejlighed til at donere til den fortsatte kamp for boliger og ungdomshuse.

 

Hvad: Barrikadefest

Sted: Den Grå Hal, Christiania

Hvornår: Lørdag den 10. september kl. 16-02

Pris: 100 kr.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA