x

50 Cent indstiller solokarrieren

50 Cent indstiller solokarrieren

11. september er en dato med masser af historisk betydning. Det er også dagen, hvor 50 Cent udgiver sit tredje, og måske sidste, soloalbum, "Curtis", i USA. Som en del af lanceringen har han udtalt, at hvis den ikke sælger flere plader end rivalen Kanye Wests nyeste udspil – der også er på gaden i USA i dag – så indstiller han solokarrieren.

Sidst 50 Cent udgav en plade var i 2005, og den solgte langt over en million eksemplarer i den første uge alene. Det var også i 2005, Kanye West seneste udspil ramte butikkerne, og den kunne mønstre et salg på mellem ottehundrede tusinde og nihundrede tusinde i den første uge – så odds’ene er måske med 50 Cent.

Det er de til gengæld ikke, hvis det står til Christian Gruberts tre-stjernede GAFFA-anmeldelse af Curtis, som afsluttes med ordene: "Cuuuurtiiis, du har tabt."

Samme Grubert giver omvendt Kanye West de maksimale seks stjerner for albummet "Graduation".

Begge plader udkom allerede i går i Europa.

Læs hele 50 Cent-anmeldelsen her

... og Kanye West-anmeldelsen her


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA